Vores Kropsfigurer og Pasforme
Vores kollektioner og styles er baseret på 3 klassiske kropsfigurer og 4 pasforme.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i 3 klassiske kropsfigurer, som mange har en reference til, da disse termer er blevet brugt i (utrolig) mange år:
Timeglas; Æble og Pære figur.
Vi kan hurtigt blive enige om, at der sikkert kunne findes på finere beskrivelser end 2 stykker frugt og en tidstæller – men omvendt set, ved vi også alle lige med det samme, hvad vi mener, når vi netop bruger disse termer. Derfor holder vi fast. For enkelhedens skyld – men også for at give plads til det vigtigste; Nemlig den gode pasform og de fine styles der fødes ved at arbejde på denne måde.
Timeglas er betegnelsen for din figur, hvis dit bryst og hoftemål er ensartede og dit taljemål betydeligt mindre.Æblefigur er betegnelsen for din figur, hvis din talje ikke er markeret og dit midterparti er fyldigere end din hofte.Pærefigur er betegnelsen for din figur, hvis du har et smalt skulderparti, en mindre barm og har ekstra fylde på hofter og lår.
Foruden vores 3 kropsfigurer arbejder vi med 4 pasforme; Fitted, Straight, Loose og Oversize. Det giver os et ekstra element at arbejde med i vores udvikling og – synes vi selv – en nemmere måde for dig at gennemskue, hvad du føler dig mest komfortabel i.
Fitted: Dette fit sidder tæt til kroppen og fremhæver dine kurver. Vores fitted styles er ofte udført i Jersey eller et materiale med lidt stretch, da det er vigtigt at både udtryk og komfort følges ad.Straight: Dette fit viser din krops konturer uden at sidde helt tæt. Straight styles falder lige ned fra en markeret skulderlinie, og giver rum til bevægelse uden for megen volume i selve stylen.Loose: Dette fit sidder løst på kroppen, med mere volume og rum til bevægelse. En større barm eller numse finder nemt plads uden at trække i materialet eller gå på kompromis med selve designet.Oversize: Dette fit er med vilje “for stort”. Bruges ofte til vores feminine løse kjoler i lette tekstiler, der bevæger sig fejende let sammen med dig eller modsat til tungere tekstiler og mere firkantede og masculine styles, såsom overtøj.
Vi giver nogle retningsliner og anbefalinger under hver style her på shoppen – men husk det allervigtigste er, at du føler dig velklædt.
Vores ambition er at designe kollektioner hvor du, uanset hvordan dine kurver manifesterer sig, kan finde kjoler, toppe og bluser, der klæder dig og giver dig lyst til at erobre verden. Eller – for mindre kan bestemt også gøre det – have en skøn hverdag, hvor du ikke skal gå på kompromis med dine stilvalg.