DE BEDSTE BØGER #FRA BOG TIL FILM

DE BEDSTE BØGER #FRA BOG TIL FILM

Fra bog til film eller serie

 Nogle gange er det skønt med lidt afvekslingen. Udover at læse, nyder jeg at se film og serier. Så derfor dykker jeg denne gang ned i temaet fra bog til film.

 

Min all-time favoritbog er amerikanske "Nicolas Sparks – Brevet i Flasken". Det er en rigtig fin kærlighedshistorie og jeg husker stadig, første gang jeg læste den på en sommerferie for mange år siden. Jeg vil ikke afsløre så meget om handlingen, det skal være en overraskelse.

 

Bogen er ligeledes filmatiseret i 1999 med blandt andre Kevin Costner og jeg siger bare – husk kleenexx.

Bogen er udgivet af North Audio Publishing

 

 

En bog jeg tidligere har anbefalet, er "Claire Keegans lille fine bog Omsorg" om den lille irske pige, der bliver sendt i pleje på landet og første gang i sit liv oplever at blive passet på. Den er ligeledes filmatiseret til filmen "The Quiet Girl" Den kan du blandt andet se på Filmstriben og er værd at se. Filmen er ligeledes den første irsksprogede film, der har opnået en Oscar-nominering.

Bogen er udkommet hos Gutkind.

 

 

Jeg tror, der er mange, der i tysktimerne har måtte læse "Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo", eller som den hedder på dansk "Christiane F- i morgen er det slut". Bogen holder stadig og det samme gør filmen fra 1981. Den handler om 13 årige Christiane, der bor i Berlin med sin mor i 70’erne, hun keder sig og bliver draget i prostitution og heroinmisbrug. Både filmen og bogen er stærke sager. Se den sammen med din teenager. Filmen kan ses på Filmstriben.

Bogen er udkommet på Carlsen Plus

 

 

Man kan ikke sige "fra bog til film" uden at nævne "Harry Potter af JK Rowlings." Et must read for generationer, uanset om du er ung eller gammel er det ren hyggelæsning og moderne eventyr. Bøgerne fås efterhånden i mange smukke varianter, både som almindelige bøger og fantastiske illustrerede udgaver. Alle film kan ses på HBO MAX, så der er nok til sommerferien, hvis vi får regn. Bøgerne er udkommet hos Gyldendals Forlag

 

 

 

Et andet godt bud på fra bog til film er "En mors krig og kærlighed". Serien kan ses på DRTV eller live hver søndag aften på DR2 og er baseret "Elsa Morantes store roman Historien". Vi følgere den enlige jødiske mor Ida under og efter 2. Verdenskrig. Jeg tilstår, jeg har bogen til gode, men flere af mine veninder taler godt om den.

Bogen er udkommet på Rosinante/Gyldendals Forlag.

  

Til teenageren kan jeg anbefale "The Hunger Games serien skrevet af Suszanne Collins." Vi følger Katniss Everdeen i hendes kamp for frihed i et fremtidssamfund. Serien kan ses på Amazon Prime.

Bøgerne er udkommet på Gyldendals Forlag.

 

Det her er mine bud på fra bog til film, som du er velkommen til at dykke ned i. 

Rigtig god fornøjelse.