Vores størrelser
At shoppe tøj er for mange kvinder en sårbar oplevelse
Vi shopper efter hvordan vi ser os selv, men også hvordan vi gerne vil tage os ud. Ganske simpelt: Hvordan vi gerne vil fremstå. Dette selvbillede bliver for mange af os udfordret gennem de størrelser, som hvert eneste brand definerer selv. Derfor kan man hos ét brand være en str. 44 og et andet sted være en str. 48.
Har du svært ved at finde ud af hvilken størrelse du bruger på tværs af brands?
Start med at acceptere at du ikke bruger den samme størrelse på tværs af brands. Og ofte heller ikke på tværs af styles indenfor samme brand. For størrelser afhænger både af fysiske mål, men også af hvilken kropsform du har og ikke mindst, hvordan den pågældende style du kigger på skal sidde. Er den designet til en timeglasfigur? Eller er den a-formet? Skal den sidde stramt, løst eller være oversize?
Vi anbefaler, at du måler dig selv og laver lidt klædeskabsresearch. Det hjælper dig, når du skal shoppe og betyder at du rammer mere rigtigt, undgår fejlkøb og rent faktisk får brugt det, du køber.
Start med at måle dig selv og noter dine mål på din tlf. Så har du altid dem ved hånden, når du shopper. Vi anbefaler også, at du besøger en lingeriforretning og får styr på din bh-størrelse. Mange går med for store eller for små bh’er og det har en stor indvirkning på, hvordan du føler dig tilpas i dit tøj, men i særdeleshed på hvordan tøjet sidder.
Sådan måler du dig selv:
For at få et mål, der giver den bedste komfort, er det godt at placere din tommelfinger imellem målebånd og krop, når du aflæser dine mål.
Når du er færdig og har noteret dine mål, så gennemgå dit klædeskab med disse to spørgsmål som udgangspunkt:
Undlad at bruge tid på det der tynger dig eller som ikke sidder, så du føler dig godt tilpas. Uagtet hvad moden dikterer. Notér kun størrelserne på de styles og de brands, der virker for dig og som giver dig glæde og selvtillid. Styles og brands du vender retur til. Outfits du kan folde dig ud i. Hver dag.