Julia Lahme

MØD JULIA LAHME

KVINDER DER TOG SPRINGET #4

Som noget nyt vil vi hver måned stille skarpt på en kvinde, der "tog springet". Hvad end det spring var, at starte et nyt eventyr, hellige sig den gode hverdag eller totalt lægge sit liv om. Vi håber på at inspirere kvinder til at folde sig ud, og fylde noget mere.

 

Byd velkommen til Juila Lahme, CEO @Lahme Kommunikation, trendforsker, founder af musali.dk og forfatteraktuel med bogen "Kærlighed" der udkommer idag d. 8. februar. Følg med i Julias hverdag - som hun elsker - på instagramprofilen @lahmekommunikation

 

1. INTRODUCER DIG SELV MED 5 ORD

Mor til to, gift med Johan, direktør, forfatter, foredragsholder, trendforsker, etnolog og en slags glimmernørd uden matematiske evner… Og kan tydeligvis ikke tælle til fem.

Julia Lahme

2. HVILKET "SPRING" TOG DU?

Jeg har taget flere, og hvert eneste har jeg elsket. Ikke nødvendigvis inden, men i hvert fald under springet. Det første var ind i modebranchen, derfra ind i magasinbranchen og for snart 15 år siden tog jeg springet til at være selvstændig med en kommunikationsvirksomhed, hvor vi i dag er et ret stort hold. Men jeg vil faktisk tro, at jeg nok forsøger at springe tit og ofte. Jeg vil gerne leve nysgerrigt og ubange. Så længe jeg ved at dem jeg elsker trives og har det godt, tør jeg det meste.

 

HVAD ER DIN MEST LIVS-FORANDRENDE OPLEVELSE?

Der har været mange: At forelske mig i min mand. At blive mor, at blive moster til min lille niece. At opdage at jeg kan være modig, og frem for alt: At alt er bedre hvis man deler. Der er ikke noget ved at have et stort spisebord, hvis man ikke fylder det op med gode mennesker ind i mellem.

 

3. NÆVN 3 TING / OPLEVELSER / VANER DER GØR DIG GLAD

1. Yoga. Så tit som muligt, og så afvekslende som muligt. Når jeg har brug for at føle mig stærk, dyrker jeg hård yoga. Når dagen er gået for hurtigt slutter jeg den med helt langsom og rolig yinyoga. Hver time jeg sætter ind på yoga-kontoen er givet godt ud.

Julia Lahme 

2. At skrive – jeg har min 11. bog på vej, og jeg nyder at skrive. Jeg gør det både professionelt for kunder, men også bare for mig selv, og ind i mellem skriver jeg noget, der udvikler sig til at blive en bog. Det kan virkeligt anbefales, at sætte pennen til papiret. Man lærer sig selv at kende, men har også et kreativt outlet.

3. Natbagning! En tradition jeg har med min yngste – vi bager om natten. Når alle er gået i seng. Når dagen lige skal falde helt på plads, og når vi har brug for det, for flødeskum og for sukker – men også for tid sammen.

Bagværk

4. Og jeg bliver nødt til at gøre plads til en fjerde ting: GLIMMER! Glimmer er i den grad blevet en vane, og jeg elsker det!

Julia Lahme

 

4. HVAD TROR DU PÅ?

Jeg tror på taknemmelighed over det store, og det små i livet. Jeg tror på at det giver mening at lægge nøje mærke til alt det gode, der findes.  Jeg tror på kærlighed og på at have en vis ydmyghed med sig. Ydmyghed overfor andres kompetencer, glæde og kærlighed. Og så tror jeg på at vi skal fejle fremad. Det er helt ok at begå fejl, eller tage fejl, men vi skal sørge for at de fejl, vi begår, driver os fremad og videre ud i livet.

 

Julia har udvalgt 3 Unfold Copenhagen favoritter og givet dem et par kærlige ord med på vejen. 

1.  Carrieblazeren i navy – perfekt fitted, og så er den dybe blå virkelig smuk. Man kan have en tendens til at vælge sort, men blå giver så meget mere glød til ansigtet.

2.  Sophie bukser i navy – perfekte til blazeren, og det at de er lidt vidde ved anklerne giver en smuk silhuet.

3.  Sia buksedragten! Den er SÅ elegant!

Carrie plus size blazer i navySophie plus size bukser i navySia plus size buksedragt i sort