KVINDER DER TOG SPRINGET #5
Vi ønsker at binde kvinder sammen og inspirere til at turde folde sig ud.
Byd hjertelig velkommen til:
1. HVILKET "SPRING" TOG I?
Vi tog springet og startede en podcast, der handler om livskvalitet for kurvede kvinder, tykke damer eller hvad man nu vil kalde os. Den handler om at turde at gå ud i verden og tage sin plads. At bære sig selv med stolthed, ’tage sig selv på sig selv’, ikke skjule hvem man er eller hvordan man ser ud. Vi taler om de sjove og skønne ting, men også om de svære og sårbare ting, som er forbundet med at være tyk.
Vi fandt ud, at når vi taler sammen om de ting, så spiller vi hinanden gode, og vi fandt ud af hvor meget vi har til fælles. Og så tænkte vi: Hvis vi bliver klogere af at være i hinandens selskab og tale sammen om de her ting, så er der måske også andre, der vil kunne spejle sig i det og finde det interessant at lytte med. Og nu har vi snart lavet 65 episoder af #sizewise podcast.
Det er klart, at det er lidt af et spring at ’udstille’ sig selv, som vi gør, når vi laver en podcast, der tager udgangspunkt i os selv, og hvordan vi har det med at være tykke, hvordan det har påvirket og påvirker vores liv i dag og hvordan vi lever med det i stedet for imod det. Hvordan vi selv skaber livskvalitet og f.eks. insisterer på, at man godt kan være tyk og sund, og hele tiden husker at stille spørgsmålet, hvem har egentlig bestemt at tykt er grimt og slankt er pænt?
2. HVAD HAR VÆRET REAKTIONEN FRA OMVERDENEN PÅ DETTE SPRING?
Vi har kun oplevet positive reaktioner fra omverdenen. Vores veninder, venner og bekendte synes, det er sejt og også lidt grænseoverskridende, at vi har gjort det. Andre, som vi ikke kender, har taget positivt imod podcasten.
Det er sårbart at åbne for nogle af de svære ting, men jo også nødvendigt, hvis det skal batte noget.
Vi havde måske forestillet os, at vi ville have fået flere følgere på instagram fra begyndelsen, men har lært, at det taget tid at opbygge en gruppe af følgere.
3. HVAD VIL I GERNE OPNÅ MED DET I HAR KASTET JER UD I?
Vi vil gerne skabe et ’sisterhood’, et fællesskab, hvor vi spiller hinanden bedre. Et sted, hvor kvinder løfter kvinder.
Vi synes, det er afgørende, at kurvede kvinder ikke oplever, at deres liv eller værd er mindre værd end andres. At du har lige så meget ret til at gå ud i verden og tage din plads (som vi plejer at sige: på med læbestiften, op med hovedet, ned med skuldrene og ud i verden og tage din plads). Det kan lyder banalt, men det er det faktisk ikke, når man tænker på, hvad der har været, og desværre stadig er, af fordomme og systematisk nedgørelse af tykke mennesker i samfundet suppleret med manglende inklusion.
Så hvis vi kan få flere skønne kurvede kvinder til at gå ud i verden og se dejlige, lækre og sexede ud, og ikke mindst føle sig tilpas i det, så er vores mission fuldendt.
Vi vil også gerne bidrage til at nuancere den gængse opfattelse af at være tyk. Hvad betyder det, og hvad er godt og hvad er skidt? Derfor har vi også haft, og får også igen, relevante gæster i vores podcast. Vi har haft læger, der forsker i fedme, diætister, der arbejder med vægtneutral sundhed, designere, der arbejder med at lave lækkert tøj og mange andre med. Vi glæder os til at få flere gæster med i fremtiden, for at nuancere begreberne og opfattelserne yderligere, og måske for at løfte lidt skyld af skuldrene. For nej, det er faktisk ikke din skyld, at du er tyk og guess what. Der er faktisk ikke noget galt med dig!
4. HVAD HAR OVERRASKET JER MEST?
Vi er superglade for, at vores podcast har resonans. Når man starter sådan et projekt, kan man jo kun ønske sig, at det er noget, andre gerne vil lytte til. Det er der heldigvis mange, der gerne vil.
Vi er nok blevet lidt overrasket over, hvor svært det egentlig er at ’komme ud’ til de rette. Altså til den relevante målgruppe, men vi oplever heldigvis, at det bliver lettere og lettere.
5. NÆVN TING / OPLEVELSER / VANER DER GØR JER GLADE I HVERDAGEN
Kvalitetstid sammen med familie og venner, ture ved Vesterhavet – i det hele taget at være i naturen, og at se (og føle sig) lækker ud og gå ud i verden og tage vores plads – at insistere på, at der er plads til os og vores kurver.
Udvælg 3 favoritter fra vores webshop og giv gerne et par ord om hver jeres personlige styling med på vejen. Eller hvordan i bruger tøj til at udtrykke, hvem i er.
Sæt med Carrie blazer og Sophie bukser – gerne rød eller blå. Har længe drømt om et jakkesæt i en pangfarve, der siger: Se mig! Elsker tøj, der ser skarpt ud, og som samtidig er behageligt at have på. Tøj, der sidder til uden at stramme. Intet kan få mig til at føle mig mere end tyk end tøj, der strammer eller sidder forkert. Det puster til selvbevidstheden på den ufede måde.
Athena kjole - gerne den nye grønne. Jeg har lovet mig selv, at der skal flere farver i garderoben. Slut med alt det sorte, der er pænt, men også godt at gemme sig i. Og jeg vil ikke gemme mig længere. Den smukke grønne farve er et fint alternativ til sort, for den ’larmer’ ikke. Slå-om-kjoler er (næsten) altid gode til mig, fordi de fremhæver taljen flot.
Annie kjolen – den sorte med de hvide prikker. Nøj, den er flot! Og nu skrev jeg godt nok, at det var slut med sort. Men det grafiske udtryk i den kjole er bare virkelig flot, og det vil være en kjole, jeg ville bruge sommer og vinter. Med bare ben eller med busker/tykke strømper og støvler til.
Anes tre favoritter:
Amberkjolen i rustfarve. Fordi det er fedt at man både kan haven uden bælte og med et par sneakers eller høje støvler. Eller man kan bruge bæltet og fremhæve taljen. Elsker dette snit.
Carrie blazer i sort/hvid tern. Elsker det mønster og er ret vild med det grafiske look i det hele taget, som denne blazer giver.
Amberkjolen i japansk blomstermønster. Så smuk og virkelige fine farver. Lige til en sommerdag eller casual tur i byen.