Byd hjertelig velkommen til Maja Yoon og opdag kvinden bag et fantastisk inspirerende make-up univers, der leger med og bryder grænserne for, hvad makeup kan. Sjældent har en blush kunne SÅ meget. Samtidig møder du også her et menneske med stor empati og en aktivistisk nerve, der har kraner som sin (knap så) hemmelige last og de fineste rejseanbefalinger.
Du finder Maja på Instagram: @majayoon
- INTRODUCER DIG SELV MED 5 ORD
Aktivist, makeup-nørd, kran-elsker, mor, selvbevist
- HVILKET SPRING TOG DU?
Startede i terapi for snart 3 år siden, for at sikre at jeg constant bliver en bedre version af mig selv for min søn, min mand, resten af min familie, mine venner og mig selv.
- HVAD ER DIN MEST LIVS-FORANDRENDE OPLEVELSE?
At blive mor! Helt vanvittig oplevelse på mange niveauer. Ny uendelig kærlighedsfølelse. Det gav mig også en helt ny fornemmelse af “tid” at blive forældre. Timerne går langsomt, men årene flyver afsted.
- NÆVN 3 TING / OPLEVELSER / VANER DER GØR DIG GLAD
Forbundethed med min familie og venner. Grine. Danse.
- HVAD TROR DU PÅ?
Næste kærlighed, ligestilling mellem alle mennesker, retfærdighed og kærlighed
Makeup-tendenser jeg er vild med:
Sunset blush
Jeg ELSKER blush. Blush er mit absolut favorit makeup-produkt og ofte det produkt jeg synes gør den største forskel. Derfor er jeg naturligvis virkelig begejstret for denne nye smukke trend. Hvor man blander en neon orange med en neon pink og lader denne smukke farvekombination overtage det meste af kinden.
Matcha-latte makeup
Jeg synes den her smukke muted lysegrønne farve ser SÅ flot ud på langt de fleste hudtoner og så ELSKER jeg makeup-trends der kaster folk ud i at bruge farver, de fleste normal ikke ville kaste sig ud i. Derfor er jeg helt vild med denne trend der virkelig ender ud i nogle helt vildt flotte og super kreative looks.
Glazed blush
Som sagt elsker jeg blush, og særligt hvis den gløder. Så denne virkelig lækre blush-trend gik selvfølgelig lige i hjertekulen helt fra starten. Det er egentlig en utrolig let trend at forfølge, da den i al simpelhed går ud på at lægge en flot skinglos, kan fx være en cremet highlighter eller vaseline ovenpå en blush i en smuk frisk pink nuance.
Sort winged eyeliner
Går man bare aldrig rigtig galt i byen med. Denne lille sorte streg der både kan forlænge og åbne øjet, giver bare altid et ekstra touch af elegance og ”jeg har styr på mit shit”-hed. Jeg ved godt denne teknik kan virke skræmmende for mange, men det er altså præcis, som med det meste andet; 100 forsøg og så sidder den der. Der er efterhånden også rigtig mange applikationsmetoder, så man kan finde den der ligger bedst i hånden på en.
En neon-rød læbe
En klassiker med et twist. Ikke noget smukkere end en virkelig flot og tæt-pigmenteret rød læbe. Den må gerne være semi-matte, sådan borderline velvet. Og så må den gerne laves på et ansigt der har en naturlig no-makeup-makeup vibe, så popper den røde læbe virkelig. Det der gør netop denne kombi så elegant er det tydelige strejf af tilfældighed og lethed, som om man lige er trillet ud af sengen og taget lidt rød læbestift på. Jeg er altid fuldstændig betaget når jeg ser folk med dette look done right, det er særligt smukt i denne sæson, hvor folk også er solkysset og kører beachwaves.
Ha det sjovt med din make-up og test nye ting af. Find inspiration hos Maja og gør hende kunsten efter. Men gør det, når du har tid - ikke når du har 5 minutter ti at klare et helt festlook, så går det oftest galt...
ENJOY