Britt Bennett Hansen

UNDGÅ TØJKRISER - 3 STYLINGTIPS TIL HVERDAGEN

UNDGÅ TØJKRISER MED 3 STYLINGTIPS

Holder dine kurver dig nogle gange tilbage fra at klæde dig på, som du allermest har lyst til? Eller fra at prøve de trends af, du ser i magasiner, på film eller på gaden?

Sådan bør det ikke være! Men det kræver tid, mod og tryghed at kaste sig over noget nyt. At finde glæden i at turde, fremfor i andres godkendelse. Det er nemmere sagt end gjort, det ved vi - men der er altså ingen, der har lov til at begrænse dig og bestemme hvad du må, og ikke må, gå i. Mode handler om at udforske og have det sjovt. Her er 3 tips til trends & styling, der kan være gode at starte med og have som fundament, så du undgår unødige tøjkriser - uden at miste modet til at prøve nyt. 

1. KLASSISKE TRENDS DER ALTID ER ET HIT

En sort kjole er et sikkert valg uanset anledning eller årstid. Og perfekt som baggrund for skønne accessories, hvad end dine favoritter er sko, tasker, smykker eller måske en avanceret make-up. Vi har flere kjoler i sort, hvor der både er kælet for detaljerne og for variationen i tekstilerne. Den samme kjole i 2 forskellige materialer, kan nemlig se meget forskellig ud. Du kan også lege med sort / hvide eller cremefarvede kontraster. Denne sæson er prikker tilbage - også en klassiker der bliver ved med at vende retur på modescenen.

2. FREMHÆV DINE KURVER

Leg med hvordan tæt(tere) siddende styles kan omfavne dine kurver, uden at overskride din personlige grænse. Stramme kjoler og dybe udskæringer forlader aldrig helt modescenen - fordi det båret med overbevisning er et meget stærkt statement. Men kunsten er, at finde den style og balance, der passer dig bedst. Det er i høj grad et spørgsmål om hvad du føler dig godt tilpas i, snarere end dybden på udskæringen. Slå-om kjoler kan noget helt særligt her. Og Ally er vores lette slå-om kjole i bomuld, du selv kan tilpasse pasformen på. Allys 2 sider krydser nemlig henover hinanden, så kjolen lukker til højere oppe på brystet og uden fare for at åbne op fortil. Med sine smukke, pufærmer, og ekstra læg og vidde i skørtet ved hoften er Ally feminin enkelhed, når det er bedst.

3. FABELAGTIGE FARVER

Hvilke farver der er på (højeste) mode ændrer sig hver sæson. Derfor anbefaler vi altid at købe farver (og print) med hjertet. Det vil altid være de styles, du bliver gladest for, og som igen og igen vil give dig nye, gode følelser. For farver vækker følelser i os, og kan hurtigere end noget andet, forandre en style og dermed dit outfit, og dit humør. Hvis du gerne vil prøve en ny farvetrend af, men er usikker på, hvad der vil klæde dig, kan det være en god ide, at købe nye farver i styles du allerede er glad for, og som du ved klæder dig.

Nuancer af pink
Pastelfarver