En kort guide til Kjoler

Når det kommer til mode, tendenser og hvad der er det rigtige til hvilken kropstype, så vil der altid være en masse uskrevne regler, velmenende råd og utallige navne for kropstyper. Det er vigtigt at huske, at det er dig og det du føler dig bedst tilpas i, der skal være afgørende for dine valg.

Athena kjole i pink satin viscose

Timeglasset = Den markerede talje

Timeglasfiguren defineres af en fyldig over og underkrop med en væsentlig mindre talje.  Den klassiske slå-om kjole er en god go-to style, da den kan justeres og tilpasses din barm og hofte, samtidig med at den markerer din talje. Skjortekjoler med bindebånd, tætsiddende allover styles og to-delte sæt hvor blusen sættes ned i underdelen er også rigtig gode. Selv store rummelige styles i lette materialer som silke og satin viscose er utrolig smukke, med et bælte til at markere taljen. 

Oversize styles, særligt i tunge materialer, vil få din talje til at forsvinde. 

Vores 3 kropstyper

En fælles referenceramme

Vi arbejder med 3 kropstyper i vores designudvikling (Timeglas, Æble og Pæreform) - og selvom vi synes, det virker en anelse gammeldags på den måde at blande den kvindelig form sammen med frugt og tidstællere, så sikrer det, at vi i vores process får variation nok ind i kollektionerne. Samtidig håber vi, det kan give os et genkendeligt sprog at vejlede ud fra.

Astrid kjole i Twill Viscose
Amber kjole i sort viscose

Skab balance

Eksperimenter med at fremhæve og styrke dit skulderparti med ekstra detaljer på overkroppen. Søg efter styles med pufærmer, rynk, markerede skuldre eller leg med halsudskæringer og vis store smykker frem. Brug tørklæder til at lede blikket op og få mere fylde på overkroppen. En markering under barmen, der definerer den høje talje er ofte smukt og skaber naturlige draperinger og rummelighed ned over mave og hofte. Et farveskift i taljen og 3/4 ærmer kan give en visuel talje, da øjet drages mod midten af kroppen. 

Lily tørklæde

Pæreform = Når hoften er større end barmen

Hvis dit hoftemål er større end din barm og din talje ikke er markeret, har du en kropsfigur vi i klassisk forstand kalder pæreformet. Her vil kjoler i A-shape være et åbenlyst valg, da de er tilpasset din figur - men ofte handler det om at finde en style, der har mere fokus på at detaljer og markeringer er på overkroppen fremfor underkroppen.  

Annie kjole i prikket bomuld
Amber kjole i rød twill viscose

Når din midte har brug for rummelighed

Hvis du er æbleformet er din talje ikke markeret og ofte er din hofte smallere end barm og talje. Styrk dit skulderparti og se efter styles med detaljer og vide udskæringer.

Du kan sagtens bruge styles der let markerer taljen med en detalje, slå-om kjoler eller kjoler med lette markeringer og draperinger.

Oversize tendensen er også god, men pas på det ikke bliver for langt og tungt. Lette kvaliteter der bevæger sig med dig og viser dine arme, ben og decollete frem, er smukt til æblefiguren.